logo

Vores udvalg af urner

Heim miljøurner

Vi har et udvalg af miljøurner i forskellige farver. Miljøurner forgår typisk indenfor 2-3 år. Urnegravsteder har en fredningstid på 10 år, dvs. når fredningstiden udløber, så er der ikke noget tilbage af urnen.

Memory miljøurner

Vi har et udvalg af en mere traditionel udformet urne - nemlig den runde form. Vi har den i forskellige farver.

Symbolurner

Symbolurnen fåes i forskellige farver. Det unikke ved urnen er, at man kan vælge mellem forskellige ting, som man kan sætte på urnen. F.eks. kan man sætte et trækors på, men man kan også vælge en lille papirrulle, hvor det er muligt for de efterladte at skrive eller tegne en sidste hilsen. Denne hilsen sættes derefter på urnen med en magnet. Der er ligeledes mulighed for at ligge små ting, eksempelvis smykker i et lille hulrum i låget, hvis man ønsker disse skal sættes ned sammen med urnen.

Diamanturne

Der er lavet en urne i Diamantserien, som matcher Diamant-kisten.

Urner i papir / søurner

Vi har nogle urner fremstillet i papir, som er velegnet, hvis man ønsker at sprede asken over hav. De høje Tubeurner kan dog også sagtens bruges til at sætte i jorden.

Keramikurner (ler)

Vi har et lille udvalg af urner fremstillet af en keramiker.

Barneurner

Vi har desuden et lille udvalg af barneurner. De fås i lyseblå og rosa farver og i en hvid m/lyserød eller lyseblå bamse på.